På KFK har du mulighed for at teste din haglammunition – det er vigtigere, end du tror!
Ikke alle patroner skyder ens i alle haglgeværer. En patron, der giver et flot og jævnt skudbillede i ét gevær, kan give et helt andet resultat i et andet – og valg af choke kan gøre forskellen endnu større.
Ved at teste dit gevær og din ammunition på en skive kan du se den faktiske spredning, fordelingen af haglene og eventuelle huller i haglsværmen.
Det handler ikke om at teste dig som skytte – det handler om at teste dit udstyr.
Finder du den kombination af gevær, choke og patron, der giver det bedste skudbillede, har du fjernet én usikkerhed, når det virkelig gælder.
Det giver et mere effektivet og etiske skud – og mindsker risikoen for anskydninger.
Se videoen og kom ud på KFK og test din egen ammunition.